Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Påskeprogram

1. april 2023 @ 08:00 - 17:00 CEST

Vi glæder os til endnu et år med påskehygge med alle vores søde gæster.

Programmet er følgende:

  • Lørdag d. 1/4 kl. 16:30 – 18:00 spiller Georg Forchhammer sæsonen med lidt god musik på vores nye terrasse. Kom og hyg med.
  • Onsdag d. 5/4 kl. 16:00-18:00 er der påskeværksted, kom og vær med til at klippe og klistre en masse lækker påskepynt. Vi maler både æg, klipper kyllinger, ja kun fantasien sætter grænser for hvad du kan lave.
    Sted: Opholdsstuen.
  • Torsdag d. 6/4 kl. 13:30 er starten på vores officielle åbning af sæsonen. Med musik fra Vagn Jørgensen, som spiller lidt lækkert musik fra kl. 13:30-15:00, så kom gerne op og hyg med på terrassen før og efter standerhejsning.Kl. 14:00 byder vi traditionen tro på et lille glas m.m. og håber at se mange af Jer til vores officielle sæsonåbning. Der holdes en lille tale af campingmutter og dernæst skal flaget synges op. Sted: Foran receptionen.
  • Kl. 15:00-17:00 er der påskeværksted. Kom og vær med til at klippe og klistre en masse lækker påskepynt. Vi maler både æg, klipper kyllinger, ja kun fantasien sætter grænser for hvad ud kan lave. Vi maler også æg til tril æg konkurrencen lørdag. Sted: Opholdsstuen.
  • Fredag d. 7/4 kl. 10:00-12:00 afholder vi mal-på-sten workshop. Har du lyst til at prøve at male på sten, så står Marianne klar til at guide og hjælpe med dette. Kun fantasien sætter grænser. Stenene bliver lakeret efterfølgende og kan afhentes senere på dagen. Pris kr. 30,00 pr. sten (m/ aktivitets kort for børn kun kr. 20,- for 2 sten).Kl. 13:30 -17:00 afholder vi påskefrokost Langfredag. I år lyder menuen på en lille forret, efterfulgt af 2 stk. selvvalgte smørrebrød (vælges ved tilmelding).
    I år skal vi prøve at spille Musik Bingo med fællessang, smil og lidt quizspørgsmål undervejs. Alle tallene på bingopladen er skiftet ud med sangtitler. Der er præmier til én række, to rækker og pladen fuld – og til dem der svarer rigtigt på quizspørgsmålene. Og så er der overraskelser til dem, der synger højest! Find sangstemmen frem og kom med til musikbingo! Vært er Brian Reenberg – DJ og tidligere radiovært på bl.a. PopFM og Nova.
  • Lørdag d. 8/4 kl. 10:30-11:00 er der mal-et-æg til tril-æg konkurrencen. Alle er velkommen. Mødested: Opholdsstuen. Kl. 15:00 triller vi vores malede æg og mødes foran receptionen.
    Kl. 16:00-18:00 er der ølsmagning. Vær med til en inspirerende ølsmagning med vores øl ekspert Bjarne Klarskov. Her vil blive duftet, smagt og bedømt på hele 8 forskellige øl, og dertil en god øl historie.
  • Søndag d. 9/4 kl. 11:00 er der find påskeæg, hvor vores helt egen påskehare har gemt lidt ‘påskegodter’ og æg til børnene. Vi mødes foran opholdsstuen.
    Kl. 12:00 har påskeharen også gemt lidt ‘påskegodter’ til de voksne. Der er præmie til den der finder flest.

Detaljer

  • Dato: 1. april 2023
  • Tidspunkt:
    08:00 - 17:00 CEST