Vi har åbnet for bookinger til denne sæson 2025 - brug gerne vores bookingformular her på hjemmesiden.

Hillerød Camping - Credits Nikolaj Danielsen - VisitNordsjælland-9
Campingvogn, autocamper og hytte
Hygge på pladsen - Hillerød Camping
Billede til Slider
Skærmbillede 2022-11-01 kl. 10.33.46
Skærmbillede 2022-11-01 kl. 10.29.46
previous arrow
next arrow

Natur og aktiv ferie

Spændende attraktioner og udflugter

Vandreferie

Kan I lide at vandre, men uden at bære den store oppakning med rundt, er Hillerød Camping idéel som base for dagsture i det grønne.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Nationalpark Kongernes Nordsjælland er Danmarks næststørste nationalpark, som rummer en af Danmarks største skove og landets to største søer, mange forskellige typer natur og spor af kirke- og kongemagt i form af slotte, klostre og borgruiner. Læs mere her!

Gribskov

Gribskov er en af Danmarks største og ældste skove – se naturvejlederens yndlingssteder her!

Store Dyrehave

Store Dyrehave, hvor I finder Parforcejagtlandskabet, der som den eneste danske verdensarvslokalitet er blevet udvalgt til UNESCO og National Geographic’s store satsning WORLD HERITAGE JOURNEY’S EUROPE. Det stjerneformede stisystem der præger landskabet blev anlagt af Christian V for at dyrke parforcejagt, inspireret af solkongen i Versailles.

Se Naturstyrelsens folder om Store Dyrehave

Pilgrimsruterne

Fra Hillerød Camping kan I opleve to ud af tre etaper af den Nordsjællandske pilgrimrute. Nordpå mod Esrum kloster, der bringer jer omkring Frederiksborg Slot, Nordsjællands ældste kirke, Nødebo Kirke og Danmarks næste største sø, Esrum Sø. Eller sydpå mod Ballerup, hvor ruten går forbi adskillige kirker og Sankt Josef Karmel Kloster, hvor det er muligt at holde kaffepause. Hvis man ikke har lyst til at bære bagage med sig omkring, kan man bruge pladsen som base for nogle fine dagsture – læs mere her!

Cykelferie

Uanset om I er til mountainbike eller mormorcykel er der mange muligheder, for at tage på ture ud fra pladsen.

Her kan I se et udvalg af cykelruter, hvoraf flere tager afsæt i Hillerød – her!

Badning

Besøg en af de mange dejlige strande på Nordsjælland – læs mere her!

I kan også tage en dukkert i Teglgårdssøen i Hillerød eller Esrum Sø.

Spændende haver, gårdbutikker mm.

Arboretet i Hørsholm

Arboretet Hørsholm finder I den største samling af buske og træer i Danmark, som oprindeligt blev etableret i 1936 i forbindelse med undervisning i botanik og planteanvendelse på Københavns Universitet. Stedet anvendes stadig til forkning, men har også åbent for gæster med almen interesse for botanik.

Esthers have

I Esthers Have har anlægsgartner, Esther Geneser, indrettet omkring 9.000 af sin 38.000 kvadratmeter store grund som et provenceinspireret landskab, med lavendler, blomster og træer arrangeret som det ses i det sydlige Frankrig og Italien. Hun afholder løbende events og  kurser i blomsterbinding m.m.

Sport

Golf

Nordsjælland byder på nogle af landets ældste golfklubber, hvoraf mange ligger meget naturskønt. Læs om Hillerød golfklub her!

Find information om de øvrige golfbaner i Nordsjælland her!

Tennis

Besøg Hillerød Tennisklub, her er der også mulighed for at booke Padel gennem Let’s Padel.

Spil – Adventure Park

Spil paintball, hardball eller deltag i rollespil – besøg Adventure Park i Hillerød.

Andre Attraktioner og udflugter

Hillerød by

Hillerød byder på en masse spændende oplevelser og aktiviteter – alt fra gode shoppingmuligheder, events i Royal Stage, lækre spisesteder og rundvisninger på Frederiksborg Slot. Så gå på opdagelse og

Læs mere »

Aktiviteter for børn

Troldeskove, Fantasiens Ø, Øresundsakvariet, Naturlegepladsen Eghjorten, samt børnehuse på forskellige museer er bare nogle af de mange skønne ting man kan lave med børn i vores nabolag.

Læs mere »